KULTURLAB KAPELLET ER NU ÅBENT

Kulturlab Kapellet er et kreativt unge-drevet hus for kunst og kultur. Her kan københavnske unge fordybe sig i skabelsen af musik, film og foto med sparring fra Turning Tables’ professionelle kunstnere. 

Kapellet er opført i 1868, og har i tidens løb spillet en historisk rolle i lokalområdet - først som kapel, senere som kulturplatform. Kapellet har en smuk sal, og flere fordybelsesrum samt foto-, film- og musikstudier, hvor der er mulighed for kreativ fordybelse og større rum til fællesskabs-aktiviteter som udstillinger, filmfremvisninger, koncerter, debatter mm. 

Kulturlab Kapellet er for alle unge (12-26 år) i Københavns Kommune, der har lyst til at arbejde kreativt og være en del af et stærkt kulturfællesskab. Tilbuddet er gratis, og der er ingen krav om forudgående erfaring. 

Åbningstider:

Mandag, tirsdag og torsdag fra 15.00 - 20.00

Hvis du har spørgsmål til aktiviteter eller studietider, så ring eller sms til 41182200 

Vi svarer i åbningstiden. 

Du kan også skrive til Lab-Leder Mikkel på mik@turningtables.org

Kulturlab Kapellet er udviklet med generøs støtte fra bl.a. Københavns Kommune, Bikubenfonden, Ecca Family Foundation og Den A.P. Møllerske Støttefond.