AALBORG ØST, AUGUST-SEPTEMBER 2019

Aalborg Øst modtog Turning Tables Danmark-holdet med åbne arme - ægte nordjysk gæstfrihed. ‘Jeanet Kaptajn’ - en af de sociale viceværter fra vores partnere i Himmerland Boligforening - stod klar med smil, drømmekage og masser af kaffe til vores ankomst. Hvilken start på tre ugers workshopforløb i bydelen.

Udover den flotte modtagelse og gode stemning, så skulle det hurtigt vise sig, at områdets børn og unge fik nys om vores tilstedeværelse, og der gik ikke lang tid, før der var fyldt med børn, der med stor energi og nysgerrighed kastede sig over at skrive sange, tage billeder og øve sig i videoteknik. Det flotte fremmøde var konstant i de tre uger, vi arbejdede i Aalborg Øst, og over 60 børn og unge deltog aktivt i vores workshops. Med så mange deltagere, så vi et tilsvarende stort output af sange, fotos og videoer. Få nogle smagsprøver længere nede. Der blev ialt skabt 17 sange, 10 musikvideoer og 1 interaktiv fotografisk udstilling.

Da vi var meget langt hjemmefra, valgte vi at bo i Aalborg Øst i de tre uger, projektet varede, og det skabte nogle interessante dynamikker, et naturligt nærvær og vi fik et godt indblik i det kvarter, vi arbejdede så intenst i. Det er første gang, vi har boet så lang tid i det kvarter, vi arbejder i, og det var en god erfaring.

De tre ugers fløj afsted, og det hele kulminerede i et brag af en fest, hvor børnene og de unge optrådte til den store årlige kvartersfest: Aalborg Øst dagen. En flot afslutning på et flot projektforløb - og en stor oplevelse for de unge, hvoraf mange aldrig havde stået på en scene foran et publikum (se en video fra afslutningsfesten længere nede).

Workshop-forløbet i Aalborg Øst var en del af et større projekt, hvor vi i forbindelse med BL - Danmarks Almene Boligers 100 års jubilæum har lavet workshops i seks boligområder i hele landet i løbet af 2019. Det munder bl.a. ud i et børne/unge-musikalbum med titlen Pumapunk, som udkommer 31. januar 2020.

Projektet i Aalborg Øst blev realiseret gennem et stærkt samarbejde med: BL - Danmarks Almene Boliger, Himmerland Boligforening, Trekanten Bibliotek og Kulturhus, Fritidscenter Byggeren, Lauritzen Fonden og 3Danmark.

ADAM - ‘VELKOMMEN TIL MIN BY’

Adam på 10 år skrev hans første sang med Turning Tables Danmark i september 2019. Efterfølgende er Adam blevet ved med at skrive sange og er lige så småt begyndt at producere egne beats i Aalborg Øst.

Adam kom til Danmark i 2015 sammen med sin familie fra Syrien. De fik opholdstilladelse og bosatte sig i Aalborg Øst.


SIGNE & SOFIE - ‘EOW BROR’

Sofie og Signe var fast inventar på vores workshop i Aalborg Øst. Fra første dag viste de os stolt rundt i det store nye boligkvarter, som nu danner rammen om hele Aalborg Øst. De skrev flere sange under de tre uger, men ‘Eow Bror’ blev deres fortrukne.


BEHIND THE SCENES FRA HELE FORLØBET I AALBORG ØST KAN SES HER:

AFSLUTNINGSBEGIVENHEDEN BLEV AFHOLDT I FORBINDELSE MED AALBORG ØST DAGEN, SE FILMEN HER: