CENTER ANNEBERG, NORDVESTSJÆLLAND - FEBRUAR/APRIL 2017
I fem uger stod vores mobile containerstudie på Røde Kors’ asylcenter i Anneberg. Her holdt vi kreative workshops i samarbejde med den lokale Røde Kors skole, hvor både elever og undervisere deltog i vores workshops.
Med Fårevejle Efterskoles filmhold afholdt vi portræt- og interviewworkshops. Derudover interviewede og portrætterede deltagerne borgere fra Nykøbing Sjælland og lavede reportager fra en lokal keramikers værksted og fra en lokal gård.
Vi tog også til København, hvor deltagerne interviewede og portrætterede folk i Nyhavn og Kongens Nytorv.
Vi sluttede af på Odsherred Teater i Nykøbing Sjælland, hvor over 70 personer var forbi. Deltagerne viste deres film og fotografier og optrådte med deres sange.
Instruktører: Åsmund Boye (musikworkshops), Ingerlise Ølgaard og Daro Hansen (filmworkshops), Mazen Ismael (story telling-workshops) og Marine Gastineau og Jon Spangsvig (fotoworkshops).