Høje Gladsaxe - Juli-August 2020
VOLAR LIBREMENTE - FLYV FRIT
Det er præcis det, som de unge fra Høje Gladsaxe gør lige nu. De følger deres hjerter, og de tør drømme. Resultatet er deres fælles tøj-brand Águlia (der betyder ørn på spansk), som de har bygget op fra bunden - i samarbejde med Mind Your Own Business. Vi har hjulpet drengene med undervisning i film, foto og digitale medier.
Som Shabaz på 19 år fortæller: 'Med Águila vil vi fortælle vores egen historie, fortælle om vores egne ideér, visioner og ambitioner. Vi bliver altid fortalt af andre, hvad vi skal, hvilke veje vi skal gå, og hvem der er de 'rigtige' forbilleder. Med Aguila fortæller vi alle, hvem vi er, og hvilke veje vi selv ønsker at gå.'
Turning Tables Danmark etablerede i sommeren 2020 et dedikeret foto-film forløb med 15-20 unge fra Høje Gladsaxe. Det blev i alt til seks-uger med film og fotoworkshops, hvor unge i alderen 13-20 år skabte filmiske værker, foto-serier og fotografiske postkort.
Mange af de unge, som tog del i workshoppen var kendte ansigter, da Turning Tables Danmark var forbi i vinteren 2019. Igen, var det et glædeligt gensyn, hvor de unge fik mulighed for kunstnerisk at udvikle sig yderligere og skabe flere kreative færdigheder samt kunstneriske udtryk indenfor det visuelle. Workshoppen sluttede af med en mindre begivenhed, hvor de unge havde mulighed for at vise deres kunst frem til offentligheden, men mest af alt, vise deres familier og venner, hvad de havde skabt på bare seks-uger.
Du kan se de unges filmværker bl.a. ‘Aguila’ her: