‘Jeg er så stolt af udstillingen - meget stolt af vores fælles udstilling - det er nogle flotte billeder, og vi har allesammen brugt meget tid på at vælge og redigere billederne’.

- Samira, 10 år
NUR.jpg
KHALID 1.jpg

TINGBJERG - SEPTEMBER-OKTOBER 2020

Samira er en af de børn, der står bag fotoudstillingen 'Bag Facaden - Fortællinger fra Tingbjerg', og vi kan virkelig godt forstå, at hun og de andre børn og unge er stolte!

I seks uger var Turning Tables Danmark i Tingbjerg med vores mobile containerstudier, hvor vi underviste i kreative workshops med over 50 lokale børn og unge. Det var en udfordring at køre projektet under Corona-pandemien, men med det stærke lokale samarbejde og en åbenhed og nysgerrighed fra de lokale beboere og omkringliggende foreninger, lykkedes det. Det er bl.a. de åbne sind, der også har været med til at definere den flotte udstillingen, I kan se herunder.

USMAN.jpg
ASMAA 1.jpg

TINGBJERG - BAG FACADEN

Udstillingen viser, hvordan projektets fotohold - børn og unge i alderen 8-16 år - fangede mange forskellige og overraskende øjeblikke: Fra fuglene og hestene i den lokale ungdomsklub 'Terrasserne' til nære portrætbilleder, som de unge fangede af hinanden i skovene omkring Utterslev Mose eller på sletten mellem Tingbjerg og Høje Gladsaxe. Billederne giver beskueren et unikt og anderledes indblik i de mange forskellige mennesker og deres historier, baggrunde og kulturer - der alle har ét til fælles: At de er fra Tingbjerg.

Hvis du er i området, kan du opleve udstillingen med egne øjne på Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus.

HASAN - ‘HELT FRI’

Hasan på 13 år skrev sangen og instruerede sin egen musikvideo i løbet af de seks uger Turning Tables Danmark var i Tingbjerg.

‘Jeg skrev sangen på bare fire timer. Det gik vildt hurtigt, da jeg først kom igang og ordene sprang bare afsted. Det har været så fedt at være med til at lave musik, at indspille og producere. Jeg glæder mig til at Turning Tables kommer til Tingbjerg igen.’


SHARA OG YASMIN - ‘FEEL THE BEAT’

Shara og Yasmin på 10 år, var at finde hos Turning Tables hver eneste dag. De var trofaste deltagere og kom ned i studierne for at skrive, filme og tage billeder hver dag efter skole, og det blev både til to færdigindspillede sange og en musikvideo.

‘Sangen handler om at være en super cool 10-årig pige, som kan meget mere end hvad de voksne tror. Vi kan bare det hele - og når viben er god - så kan vi meget mere os piger fra Tingbjerg.’

Yasmin og Shara, 10 år, Tingbjerg 2020.